En af min favoritter indenfor børneinteriør lancerede i fredags nyheder til børneværelset. Nemlig danske fabelab. Jeg havde fornøjelsen af at blive introduceret til kollektion på børnemodemessen i august, og blev straks draget af den.
Fabelab har med tiden udviklet sig fra at være fuld af lækre sager til babyerne til også at omfatte produkter til de lidt større børn. Det kunne man også se i kollektionen “back to school” med ny opbevaring og blandt andet de fineste penalhuse. Og denne gang er der de fedeste ting til børneværelserne derude.
Fede sager til børneværelset fra fabelab
Opbevaring, madrasser, puder og meget andet. Jeg har valgt nogle af mine personlige favoritter frem på billederne i indlægget her. Flere af tingene skal jeg da vist lige skal ud at kigge på, når vi om knap 2 måneder skal flytte, og børneværelset opgraderes/udvides. Især har jeg opmærksomheden rettet på et vægophæng, som har en rigtig god, ikke for stor størrelse til over et lille skrivebord, de fine pyntepuder, og så ikke mindst lidt større opbevaring til børneværelset. Opbevaring til børneværelset er en kæmpe udfordring generelt synes jeg, og tænker at skrive lidt mere om det, efterhånden som flytningen nærmer sig. Jeg er personligt vild med dyreposerne, der har en perfekt kombination af noget barnligt og fantasifuldt, men samtidig “voksenpænt”.
Derudover er jeg vild med madrasser og puder til et hygge-/læsehjørne. Her er designet super enkelt, med fine broderier der knytter sig til de enkelte dyr i fine, rolige farver. Og med et pift af honning farven. Så kan man supplere med nogle af seriens puder eller eventuelt sine egne.
/Anne