Foleden snakkede jeg med en veninde. De venter nummer 2, og tænker i forbindelse med barslen at tage ud på en rejse. Og ikke den klassiske barselstur på et par uger til Thailand. Nopes, her snakker vi om 5-6 mdr i Asien, fx Indien, Bali eller andre steder. Med en del rejsen rundt, så vidt baby tillader det.
Her ville jeg enormt gerne være den gode, støttende veninde, der kan komme med hurra-udråb, gode ideer til hvor de skal tage hen og andet i den dur. Men det eneste jeg så passere forbi i mit indre var død og ødelæggelse. Trafikuheld, skæve taxachauffører, lommetyve, overfald, færgeulykker og meget, meget andet. For pokker altså Anne. Jeg sørgede for ikke lige at buse ud med dette, ville jo for alt i verden ikke ødelægge hendes glæde ved det. Selvfølge skal de gøre det hvis de har lyst, og det bliver helt sikkert en kæmpe, fantastisk oplevelse.
Men seriøst, jeg kan ikke lade være med at bekymre mig. Og hvor kan det altså være belastende og begrænsende at være så bekymret. Ja, måske lidt sortseer agtig? Det ville være fedt at være mere eventyrlysten og fuld af gå-på-mod uden at se alle de farlige ting først. Kan man øve sig på det?
Og ingen nævner nu det næsten helt sikre faktum at mine børn jo nok godt vil ud at backpacke på et tidspunkt!!
/Anne
PS. Billedet er fra da vi rykkede teltpælene op på min første barsel og var 3 måneder i Palermo. Næsten uden bekymringer.
Anne, jeg tror jeg deler din sortseer holdning. Jeg har aldrig forstået hvorfor folk ikke bare kan holde barsel i Dk, men oveni skal rejse til fjerne lande med et lille bitte spædbarn. Rejse kan man da når barnet bliver ældre. Tænk hvis barnet bliver syg og har brug for hjælp fra et hospital. Barselen handler vel om at give barnet den bedste start på livet og ikke se det som en laaaang ekstra ferie.
Selvfølgelig kan da være situationer hvor manden har fået arbejdet i udlandet, ligesom jeg har forstået var dit tilfælde. Så er det noget andet.