Og pludselig har man en dreng, der ikke bruger sut. Da vi var hos tandlægen efter det lille tanduheld, fik vi at vide, at vi meget gerne måtte begrænse brugen af sut så meget som muligt. I forvejen brugte han den kun når han skulle sove og i sjældne træthedstilfælde. Og da der måske i forvejen var lidt tendens til suttebid, ja så tænkte vi at den sut altså blev bandlyst.
Den første aften blev han ked af det og spurgte insisterende efter den, men jeg fortalte, at de var pakket væk. Han accepterede det også ret hurtigt, og faldt hurtigt i søvn ikke mindst. Efter det spurgte han aftenen efter igen, men siden har vi faktisk ikke hørt sutten omtalt. Lillesøsters sutter har han heller ikke været interesseret i. Kun når hun har brug for den. Så finder han en til hende.
Så på den måde er det jo gået meget godt med suttestop tænker jeg?
Vi har dog kunnet mærke det på lidt andre måder. Han står simpelthen tidligere op. Det er lidt som om, at han tidligere har kunnet finde sutten der tidligt om morgenen, og så lige vende sig om på den anden side og sove længere. Det gør han ikke længere. Og især når lillesøster begynder at snakke og rumstere om morgenen. Nu står han op når hun larmer for meget (nogle gange endda inden) og går som oftest ind i soveværelset til os. Så ligger han der og putter lidt inden vi står op.
Om aftenen er hans rutiner også blevet ændret lidt. Hvor han før faldt meget nemt i søvn er det altså som om han lige mangler den ekstra tryghed, som sutten gav ham. Det er så resulteret i, at han lidt oftere bliver puttet inde i soveværelset med mig ved siden. Og åh, hvor det føles som et skråplan. Men når det pludselig tager ham laaaaang tid at finde roen selv, men 2 minutter med mig ved siden. Ja, så kan man (jeg) altså godt fristes til det sidste. For han har i den grad også brug for den ekstra halve til hele times søvn, når middagsluren samtidig er røget nede i børnehaven.
Og ærlig talt så synes jeg altså også at det er rigtig synd for ham, at den sut bare er blevet taget fra ham, uden at han selv fik noget at sige. Ingen ceremoni med suttetræ, talen om at droppe sutten, selvvalgt gave eller noget. Næh nej, det var bare stop en aften. Så jeg håber at vi har undgået de store emotionelle traumer, og at det måske mere var et clean cut for ham. Ligesom at hive plasteret hurtigt af? Og så må vi se, om vi måske kan give ham lidt mere ro ved at læse en godnathistorie mere eller finde på en ny sengerutine?
/Anne
foto: mariastougaard.dk
Her styrtede E på cyklen og ville efterfølgende ikke have sutten i munden fordi han lignede en myresluger; det var også en kold tyrker for en dreng der virkelig elskede sin sut. Men han fik altså en gave alligevel- en aften sagde jeg til ham at jeg godt vidste at han havde været glad for sin sut og at jeg syntes det var megasejt og meget stordrengsagtigt at han ikke brugte den mere, og da storebror stoppede med at bruge sut fik han en gave, så det måtte han også få:) så blev den ligesom rundet af og han valgte en gave:)… Når det så er sagt så går sådan nogle ting bare nogen gange nemmere end forventet – den ældste proklamerede bare en dag at han ikke længere brugt sut og det var så det- der havde vi heller ikke snakket om det eller noget. Så nogen gange er det måske mere Os forældre der har brug for overgangsritualerne og alle de ting vi havde forestillet os vi skulle – suttetræer eller pottetræning osv.:) men en gave kan man jo altid give 🙂
Her sagde vi til Alexander i sin tid – også efter et tandlægebesøg – at tandlægen havde sagt, at det nu skulle være slut med sut. Det tolkede han, det herlige barn, som at tandlægen havde taget hans sutter, da han ikke kunne få dem den nat. Og det var lidt urimeligt, mente han, men ikke mere end at han holdt op med at spørge efter dem efter to nætter. Det er nu 1,5 år siden, og så sent som i dag sad vi og så gamle billeder, blandt andet nogle, hvor han havde sut i munden. Og der var ingen bebrejdende ord, tårer i øjnene, ingen scener. Jeg tror, at det går 😉
Det er jo ikke for sent at holde en fest og fejre, at han nu har sagt farvel til sutten!
Flot han er holdt med sutten, men kan godt forstå, hvis det ikke er nemt.
Det er jo også svært for os andre at slutte en tryghedsting.
God dag og god nye rutiner ønskes 🙂