i gang med børneværelset

122
5c992476bf4de424323bff6e1a716948
1-kids-rooms-twin-beds
full33710673_a

 

kilder: billede 1 // billede 2 // billede 3 // billede 4

Netop som jeg har “brokket” mig lidt over manglende tid til bare at fokusere får jeg egentlig et par timer foræret. Manden er nemlig ude at se bold og børnene sover. Så jeg har plantet mig i sofaen med en lille smule is (okay, det er allerede spist mens jeg ledte efter billeder og inspiration). Dagen idag er især gået med projekt børneværelse. En tur i Silvan kan tage meget, meget lang tid for os. Først skal en lånt bil hentes hos gode venner, så skal vi vente på at lillesøster vågner fra lur. Så afsted til Silvan, hvor vi egentlig var rimelig hurtigt fordi vi for en gangs vidste hvor tingene vi skulle bruge var, og så hjem igen. Derefter aflevere bil og så skulle vi sætte de købte hylder op. Troede vi.

For skruerne var for små, så min stakkels mand måtte på cykel tilbage til silvan efter nogle nye og længere skruer (ikke første gang han måtte tilbage dertil). Og endelig kunne vi sætte hylderne op. Og så var det tids til aftensmad.

Ja, sådan kan en dag også gå.

Men projekt børneværelse. Tilbage til det. Jeg er nemlig ved at foretage de indledende manøvrer til at få lillesøster ind på børneværelset. Og da værelset egentlig ikke rigtig fungerede i forvejen benyttede jeg chancen til at få gjort noget rigtigt ved det. Ja, i virkeligheden kan man godt blive i tvivl om hvor højt lille A egentlig går op i det med værelset, men han er egentlig glad for at lege der, og med en lillesøster der invaderer mere og mere er det nok smart nok at have to steder hvor man kan lege. Så kan han lukke døren ved behov.

Værelset er knap 12 kvm og næsten kvadratisk. En dør på dene ene væg og et forholdsvist smalt vindue på den modsatte væg. Så egentlig har jeg mest haft kvaler med at forsøge at kombinere alle de mange ønsker jeg har haft: Hyggehjørne, malet væg, wallstickers, hyldesystem til opbevaring af legetøj, billedvæg, legebord og bænk, pusleplads er bare nogle af tingene. Jeg må helt sikkert gå på kompromis med nogle af tingene, og nogle af dem, som fx møblerne har vi allerede i forvejen. Så planen er at få møblerne på plads, og så må jeg se hvor meget “fyld” på væggene der er plads til. Det er jo stadig et lille værelse, så er bange for at komme til at overfylde det?!

Jeg har fundet lidt billeder frem igen. Der er så sindssygt mange smukke børneværelser derude. Jeg er stadig lidt splittet ift. mængden af farver, elementer osv. Men jeg kan lide stemningen på de billeder der. Afslappet, rolig og til at være i. Ja, der skal også være plads til legetøj, helt klart!! Vi ender på ingen måde med et helt sterilt værelse og der skal også være plads til børnene. Men der skal altså også kunne se pænt og opryddet ud og være til at være i. Ligesom det er målet for mine andre rum herhjemme.

Men nu: Lidt serie (og desværre ikke mere is). God lørdag aften

/Anne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tagget , , , .Bogmærk permalink.

En kommentar til i gang med børneværelset

  1. Pingback:deleværelse - Krittewitt

Skriv et svar