Det der med “at være indenfor systemet” kan altså en gang imellem føre til nogle halvprekære situationer.
Da jeg stadig var farmaceutstuderende (for læææænge siden) kunne det være svært at finde et apotek her i København, hvor jeg ikke kendte en der var ansat. Og ærlig talt så er der nogle ting man køber på apoteket, som folk man kender ikke lige skal vide noget om, så dengang lavede jeg altid lige på bedste metadon-bruger maner snigeren udenfor apoteket og lurede gennem vinduerne for at tjekke, om der stod et kendt ansigt bag skranken.
Nu som medicinstuderende er det på hospitalerne, at de kendte ansigter kan dukke op. Og det gør de, tro mig, større er det københavnske sundhedsvæsen trods alt ikke. Da vandet var gået med lille A, og jeg i alle mine stille veer sad i 7-11 på Riget og fik en lille varm cacao og tebirkes (det var tidligt om morgenen) mødte jeg ikke mindre end 3 (!!), som jeg kender. 2 medstuderende fra mit gamle hold og 1 læge fra en afdeling jeg havde være i klinik på. Og ærlig talt, det er sgu ikke lige tidspunktet man har lyst til at møde nogen sådan med munden fuld af tebirkes og tiltagende veer!
Da jeg denne gang sad i et venteværelse udenfor fødemodtagelsen til et kontrolbesøg kom lægekorpset gående forbi mig ind på afdelingen. Der spottede jeg så to kendte ansigter. En pige jeg havde haft undervisning med og en anden, jeg selv havde undervist. Fra da af var mine første ord når jeg mødte en til kontrollerne, at jeg altså helst ikke ville have medicinstuderende med inde. Der er steder på min krop, hvor folk jeg kender IKKE skal se eller røre, basta! Puds endelig de jordemoderstuderende på mig, men ingen medicinstuderende tak!
Det blev heldigvis respekteret, og der dukkede ingen medicinstuderende op ved fodenden af briksen. Til gengæld stod der pludselig en læge både jeg og manden kender inde på fødestuen, da det på et tidspunkt var lidt halvkritisk. Hun opdagede dog hurtigt selv, at det var os og vendte om og en anden læge deltog i resten af fødslen. Jamen altså!!
/Anne
PS. Billedet er et af de sidste billeder der er blevet taget af maven. Vi stod og fik en hotdog fra 7-11 på Riget mens veerne virkelig tog til. Der er åbenbart noget med mig og fødsel og den 711 😉
Uh den situation kender jeg alt for godt. Er selv stud. med og under min fødsel var der ikke mindre end 3 af mine stud med kollegaer (som jeg vel og mærke har gået på hold med!) som kom med ind (✔️ kompliceret fødsel)… Alle gangene måtte min kæreste sige til dem at de skulle gå, da jeg ikke ville have medicinstuderende derinde.. Den ene ville ikke gå da hun mente hun var i sin fulde ret til at være med alle steder om patienten ville det eller ej… Jeg blev ildrød i hovedet, råbte af hende og jordemoderen fik hende heldigvis ud… Selv idag, 6 mdr efter, bliver jeg rasende af at tænke over situationen…
What?? Ville hun ikke gå!?! Det synes jeg godt nok er frygtelig dårlig stil! Hold nu op. Kan godt forstå du stadig bliver rasende. Jeg tror jeg ville have behov for at sige til hende her efter. Godt at jordemoderen fik hende ud.
Og ja, hurra for kompliceret fødsel så mange mennesker skal til, hva 😉
Ej, hvor skægt. Til E’s fødsel, var det min censor til bachelorprojektet 2 måneder forinden, der startede med at vurdere inden igangsættelse – ja vi fik da lige vendt projektet igen, imens han havde sine fingre placeret inden i mig.
Da O blev født, var der tre læger inde over, som jeg kender rigtig godt. Særligt ved den aktive del af fødslen. Men jeg var rigtig glad for det, da jeg kender deres evner. Super godt i en situation, hvor tingene blev kritiske. Ønsker ikke at det havde været en anden.
Men medstuderende …. – nej tak!!!!
Et dillemma, man ikke kender, når man ikke er indenfor systemet. Men det der med (lidt for mange) tilskuere til fødselen… kan også ske for os andre. Fødte så hurtigt, at det virkede som om man lige spurgte på gangen, hvem der ville med ind og se: Ekstra Sosu’er, et par studerende, to ambulanceførere (tror jeg)…. men det gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at sige nej tak (12 minutter fra ankomst på p-plads på Hvidovre til nyfødt i armene). Tror nok de sagde tillykke, men jeg ville gerne have haft et noget mindre heppekor.
Godt og fint, at jeres “kendte” læge selv trak sig.
Hold da op hvor var du effektiv med at føde. Ret imponerende!
Uden overhovedet at kende nogle i systemet, så blev jeg også “taget på sengen”, da jeg fødte Agnes. Efter fødslen kom en SOSU’er ind for at rydde op, rengøre fødestuen og give mig mad. Det var så min fætters kone, som vimsede rundt mens jeg blev syet i en hel time (af en jordemoderstuderende under langsommelig oplæring – suk)!
Min fætters kone spurgte om jeg var ok med det. På det tidspunkt var ALLE parader alligevel faldet, og der havde været stuvende fuldt i fødestuen pga. kompliceret fødsel, så jeg var underligt nok ligeglad.
Tror dog det er sidste gang hun ser mig så afklædt og privat. 😉
Begyndt i super-hemmelig fertilitetsbehandling – og opdager at gammel bioanalytikerkollega arbejder på den ret lille klinik. Hej hej, nå hvordan går det så? Ja, hvad tror du selv, arrgh.
Hun var nu rigtig sød – endte faktisk med at blive lidt glad for den ekstra personlige omsorg.
Pingback:når mor bliver sentimental - for et år siden - Krittewitt