Efter det sidste lægebesøg glædede jeg mig egentlig ret meget til at se min jordemoder igen. Antallet af besøg her anden gang er jo skåret frygtelig meget ned, men har været heldig at have den samme søde kvinde til alle de forrige besøg. Men netop besøget i mandags blev så ikke helt som forventet. Jeg vidste i forvejen at det ikke var min sædvanlige jordemoder, for hun havde desværre ikke flere tider. Ærgerlig var jeg, for der var flere ting omkring ammeopstart og den der fødsel (som fylder mere og mere), jeg egentlig gerne ville have snakket igennem.
Men okay. En anden jordemoder ved vel ligeså meget?
Mens jeg sidder i venteværelset kan jeg godt ligesom lure, at der går lige lovlig mange kvinder ud af den. Og da der så er endnu en derinde, der kalder mig ind bliver jeg faktisk lidt nervøs. Og ganske rigtigt, jeg bliver mødt af ordene: “Hej jeg hedder …, jeg er jordemoderstuderende”. Årh, jeg har slet, slet ikke noget imod studerende. Jeg er for pokker en af dem selv. Men lige der havde jeg nok mere behov for en voksen, moderlig, omfavnende kvinde, der kunne svare klogt på mine spørgsmål og ikke mindste berolige mig lidt. Og da hun stiller det der åbningsspørgsmål: “Hvordan går det så?” begynder jeg næsten af ryste lidt og får fremstammet, at det da vist nok går meget godt. Samtidig begynder jeg vist faktisk at ryste en lille smule. Jamen altså Anne for pokker. Jeg duer tydeligvis ikke til åbne spørgsmål. Spørg ind til noget konkret for søren da!
Men det var slet ikke deres skyld altså. Jeg blokerer totalt i den slags situationer. Lige pludselig er alle de ting jeg har gået og tumlet med derhjemme voldsomt små sammenlignet med alle mulige andre problemer. Come on, hverken jeg eller baby er jo i fare her vel? Alle andre gravide er jo også tunge og besværede, og det er jo ret almindeligt at have ondt i bækkenet. Og klart at ryggen brokker sig lidt når man har 13,5 kg nr 1 at løfte rundt på.
Jeg får da trods alt svar på nogle af mine spørgsmål undervejs, og er da blevet “beroliget” med at næste gang kunne det da godt komme til at gå frygtelig hurtigt, sådan som min krop arbejde første gang, at jeg da lige bør se en ammerådgiver inden, hvilket jeg ifølge hende måske nok kunne nå med en aftale en uges tid inden termin!
Bum
/Anne
Åhh Anne, det er jeg ked af at høre. Jeg havde også et forfærdeligt forløb og fødsel første gang. Anden gang endte jeg med at smide den unge studerende læge ud (jordemoderen var så sej at hun forstod min kryptiske besked på at jeg synes der var liiiidt for mange mennesker i lokalet), og det føltes så godt at “være herrer” over fødslen (så meget jeg nu kunne med elektroder og måleudstyr på lillemand i maven). Så selvom jeg godt vidste at de jo skal lære det… så var det bare rigtig dejligt at det ikke lige blev på mig, fordi jeg havde brug for at få en god oplevelse anden gang. – Så som min jordemoder sagde til mig, man skal huske at man ikke behøver at være den pæne pige… også selvom du selv er en af dem der skal lære det 🙂 Gir det mening?
Uanset hvilken baggrund man har, så ønsker man sig vel altid en garvet jordemoder, der har prøvet det hele utallige gange før. Da jeg var gravid med mine drenge, var jeg til kontrol og jordemoder i tide og utide, så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det fungerer under en “normal” graviditet. Ønsker dig i hvert fald alt mulig held og lykke med det hele…
Jeg fødte med en helt ung jordemoder anden gang, og hun var fantastisk. Dygtig, lydhør og helt klar over hvornår hun skulle have en afdelingsjordemoderen med på råd. Jeg følte mig 100% i tryg ved hende, på trods af at jeg ikke ligefrem var den mest happy-go-lucky, zen-agtige gravide eller fødende. For nu at sige det mildt!
Og ja, det kan gå hurtigere anden gang. Men det gør det ikke nødvendigvis og når det går hurtigt går det i reglen også godt. Det skal nok gå. Alt sammen. 🙂
Held og lykke, Anne. Jeg er selv gravid med mit første barn (25+6) og har hundrede tanker om den forestående fødsel. Jeg har haft en hård første halvdel af graviditeten og ikke rigtig kunne bruge min læge, men nu går det heldigvis bedre. Jeg håber så meget, at jeg får en god oplevelse med fødslen og ønsker dig det samme.
Jeg så dig for første gang “live” på aoh-messen, og du så godt ud:-)
Kh. Helle
Tak hvor er du sød Helle! Og håber da virkelig at det letter lidt for dig nu og ikke mindst fødslen bliver god.
Kh Anne