I weekenden var vi på tur. Sammen med nogle søde venner skulle vi på picnic på amager fælled. For os var det første gang at vi var der, men bestemt ikke sidste. Det er jo næsten lige til døren for os der bor tæt på metroen. De kære mænd syntes, at det med at tage på picnic var liiiiidt tøset, så vi snarrådige kvinder havde besluttet, at så måtte menuen være lidt maskulin og lækker.
Så med lovning om en amerikansk inspireret menu bestående af pulled pork burger, øl og så cupcakes til dessert kunne herrerne lokkes.
Til burgerne lavede jeg amos fødselsdagsboller, pimpet med en anelse sesamfrø på toppen. De var perfekt bløde til formålet. Fordi vi netop skulle på picnic havde jeg lavet almindelig “bolle-størrelse” i stedet for burgerboller. Det er bare lidt nemmere at håndtere. Ellers var der lavet pulled pork, coleslaw, løg-halløj og en barbecuesovs til. Nemt at tage med, så det kan virkelig anbefales til picnic. Samtidig var det i hvert fald for vores dreng ret børnevenligt, da det godt kan spises med fingrene.
Som dessert bagte jeg cupcakes. Dejlig nemt med både dej og frosting i pakken, når man ikke lige nødvendigvis har smør og flormelis på lager.
Og ja, både mænd, kvinder og børn nød en dag på tæppet i det grønne. Mere af det tak!!
/Anne
Øv det gør vi altså også alt for sjællen, og det er ellers så hyggelig hver gang…. I morgen tager vi afsted, det lover jeg mig selv 🙂