Sådan en god gammeldags kringle er ikke at kimse ad. Det er totalt mormor, og sikke der dufter når den laves.
Jeg lavede en portion til fryseren i weekenden, så der er lidt godt til de kommende barselsgæster (og den kommende mor host host). Det er en traditionel gærdej med kardemomme og så en lækker snasket marcipanremonce indeni. Hvis man er knap så meget sukkergris som jeg er kan man sikkert lave kringlen med noget mindre remonce i, men jeg er gået all in på princippet jo mere desto bedre. Så er I advaret.
Opskrift (der var nok til to buede stænger på hver sin bageplade):
Dej:
75 g smør
2 dl mælk
50 g gær
1 æg
1/2 tsk salt
100 g sukker
1 lille tsk stødt kardemomme
ca. 600 g hvedemel
Remonce:
200 g sukker
400 g marcipan
100 g blødt smør
Hvis man har lyst kan man jo sagtens erstatte noget af marcipanet med revne æbler eller tilsætte rosiner, som jeg er sikker på at min bager-farfar ville have gjort (han lavede så trods alt en rigtig wienerbrødskringle) eller svesker som min sønderjyske mormor ville fristes til.
Derudover: 1 æg til pensling, samt perlesukker og hakkede nødder eller mandler til pynt.
Sådan gør du:
Smelt smørret og hæld det over i skålen med mælk. Opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, æg og kardemomme. Herefter æltes melen godt i og du får en lækker elastisk, duftende dej. Den skal så hæve i en times tid.
Riv marcipanen og ælt den godt sammen med de andre ingredienser til remoncen.
Rul dejen ud til 2 plader på ca 18 cm i bredden og 50 cm i længden. Remoncen smøres på i midten af pladen (altså i hele længden). Så foldes siderne op så de mødes i midten og kringlen flyttes over på bagepladerne. Pensl med æg og pynt med perlesukker og mandler/nødder.
Bages ca. 30 min ved 175 grader (almindelig ovn), og voila har du den lækreste, duftende lune kringle.
Velbekomme.
/Anne
Mums Anne den ser utrolig lækker ud. Mormorkringle er bare comfort kage der siger spar 2 🙂 tusind tak for opskriften den må jeg bare svigerfar kommer på besøg, han elsker kringle, ha en smuk dag
Den er totalt mums!!! Vi var begge ret fristede til at lade den stå fremme i stedet for at fryse her 😉
Mums filibaba! Det skal jeg da gøre dig kunsten efter, så jeg har lidt andet at byde barselsgæsterne end sidste gang – dengang stod den på Instant Coffee og clementiner – hvis de var heldige! 🙂
Hehe, gør endelig det. Og med hensyn til ammepuden i sidste indlæg så hold gerne øje med bloggen her, der skulle gerne komme noget godt 😉
Her er det nu også instant coffee, men simpelthen fordi jeg bedst kan lide det!
Nøj jeg er lækkersulten nu:-)
Det er jeg faktisk også blevet igen! 😉
yummi!
nemlig 🙂
Mine tænder løber i vand!
Den er altså også farligt god 😉
Tak for opskriften – Jeg forudsiger allerede, at der i de kommende dage vil være mange mormorkringler at finde i bloglandet, jeg skal i hvert fald igang!
Haha, selv tak. Håber du får lavet den, for den er eddermame god! I al beskedenhed altså 😉
øøøj lækkert! Og det er mormor-kringle – for det er jo næsten som min mormor laver den 🙂
Hehe, der er bare noget mormor over noget bagværk. Min mor syntes nu den burde kaldes oldemorkage, for hun bager den ikke selv 😉
Den er jeg jo nødt til at lave. Det er ikke fordi jeg vil, men jeg MÅ. Er bare lige nødt til at høre, om du bager i alm ovn, eller om det er 175 grader i en varmluftsovn?
Ups, det har jeg ikke skrevet. Tak. Det er almindelig ovn. Har ikke varmluft i min, der er kun en enkelt funktion.
God fornøjelse, glæder mig også til min skal frem fra fryseren.
Så går jeg i gang. Tak.
Kære Anne
Har kastet mig over din lækre kringle:) Glæder mig allerede til resultatet. Vil blot være sikker på, at jeg ikke har misset noget, men synes ikke det fremgår, hvor og hvornår ægget skal i dejen…?
Kære Janne,
Ægget skal i samtidig med salt, sukker og kardemomme 🙂
Og tak, retter det lige i opskriften.
God fornøjelse.
WHOOP det ser godt ud! Og indrømmet – det er et stykke tid siden jeg sidst var forbi her hos dig, men hvor er din blog bare lækker. Sådan et fint format!
Hej, du skriver ikke hvordan man klargøre remoncen? Og du har stadig glemt ægget i opskriften 🙂
Hej Ina,
Tak skal du have 🙂 Jeg har rettet det med remoncen. Riv marcipanen og ælt det hele godt sammen.
Har sat ægget ind i selve vejledningen også nu. Tak for lige at hinte.
Pingback:Populært på bloggen - Krittewitt
Hej – når du laver den til fryseren, bager du så før den kommer i fryseren? Og hvis du gør, varmer du den så i ovnen inden du serverer den?
Jeg blier jo nødt til at lave sådan en rigtig mormor kringle, til mit barnebarns 1-års fødselsdag:)
Hvor mange stykker vil du skyde på at der bliver?